Klinik
Klinikken er indrettet i en seperat afdeling af vores hus med
behandlingsrum, toilet- og omklædningsfaciliteter. Vi bor i et
lukket vænge ned mod Odense å, så her er ganske uforstyrret. Der er
også mulighed for behandling i faciliteter i Odense C.
Jeg har typisk åbent i almindelig arbejdstid, men har du brug
for en tid om aftenen eller i weekenden, prøver vi at løse det.
Jeg vil helst, at der bestilles tid over telefonen. Jeg synes,
det er rart, at vi lige har talt sammen, inden du kommer - allerede
dér kan vi sammen afklare forskellige ting. Mens jeg har
behandlinger, er telefonen på lydløs, men indtal en besked med navn
og telefonnummer, så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.
Bliver du nødt til at afbestille en tid, vil jeg bede dig gøre
det senest dagen før.
Du skal selv have 2 lagner og et håndklæde med, medmindre du vil
leje hos mig til 25,- kr.
Hvis du har svært ved at komme til mig, pakker jeg gerne briksen
sammen og kører ud. Kørsel skal dog beregnes.